Nettie fødte sit første kuld hvalpe 29. september 2021.

Det er et stort kuld på 12 flotte hvalpe, 7 hanner og 5 tæver.

Hvalpene må flytte herfra til nye familier sidst i november...

Seneste billeder øverst. Mere tekst og stamtavle nederst.

22.10.2021.

3 uger gamle hvalpe.

Nu spiser hvalpene selv. Opblødt hvalpefoder + mælk tre gange om dagen.

Og Nettie er stadig imponerende tålmodig og omsorgsfuld for hvalpene - som nu tilsammen vejer mere end hende selv...

13.10.2021.

2 uger gamle hvalpe.

Alle hvalpe dejligt runde... Nu får de både mælk hos Nettie mange gange om dagen og vi tilbyder en lækker blanding af mælkeerstatning og hvalpefoder tre gange om dagen. De nyder det :-)

 

 

Og hvalpene har netop fået øjnene lukket op.

 

 

Man kan jo teste forskellige sovekammerater...

 

 

Men Mor er stadig den bedste i verden...

 

 

Inden længe kommer dagen, hvor der skal klippes negle. Mange... 12 hvalpe med hver 18 negle. I alt 216 negle :-)

06.10.2021.

Her er hvalpene en uge gamle - og nu med halsbånd.

 

Alle vokser fint og har næsten fordoblet deres vægt. Det er utroligt, at Nettie selv kan styre, at alle 12 hvalpe får nok at spise, selvom hun kun har 9 patter !.

Indtil nu har hun klaret det fuldstændigt selv, men vi forventer at vi snart skal hjælpe hende, så de største hvalpe ikke altid snupper de bedste patter...

 

Hvalpene møver sig rundt på maven - de må stadig snuse sig frem, for der er ikke øjne før om en uges tid...

Ja, tiden går jo med at sove og spise.

Hov vent på mig !                                                                              Jeg er på vej...                                             

Her de så alle. Kan I tælle til 12 ?

30.09.2021.

Læs om Nettie og Hasse - og hvalpenes stamtavle nederst på siden.

Nettie og Hasse

Nettie er født hos os. Hun er nu 3½ år gammel. 

Her kan du stadig møde hendes mor, Saga, 7 år, og hendes far, Woody, 9 år. Og samtidig kan du møde hendes kusine, Penny, 5 år, og Karla, 4 år, som er halvsøster til de nye hvalpe...

Vi synes, Nettie har det helt rigtige flatcoat-temperement. Altid logrende glad, hengiven, opmærksom, kærlig og i fin balance med sig selv. Hun elsker at løse opgaver til træning og på markprøver - og hun har klaret sig pænt på udstillinger.

Hasse bor hos Marianne og Christian i Kennel PearlyCoat ved Ribe.

Jeg har kendt ham siden han var helt lille. Han har opnået det, som kun ganske få hunde opnår, nemlig at blive dansk udstillingschampion og samtidig bestå markprøve i åben klassse A. Derfor har han titlen DKCH(J).

Marianne fortæller om Hasse:    "Hasse er en leverfarvet flatcoat på snart 10 år (født 05.11.2011). Han er både en dejlig familiehund og en arbejdsivrig jagthund. Hasse er "en appelsin i vores turban"- ja sådan omtaler vi ham gerne. Det var tilfældighedernes spil, at Hasse kom til os. Hans opdrætter i Sverige, Kia Lawesson ringede en dag og havde en hanhund til salg, som andre havde fortrudt. Hun spurgte, om vi kendte nogen i vores omgangskreds, der manglede en jagthund. Det havde vi ikke lige, men "send en kopi af stamtavlen og et par billeder - så kigger vi på det". Som sagt så gjort og her er Hasse så. Fra dag et var han min hund alene. Han flyttede direkte ind på mine fødder og der befinder han sig helst både dag og nat - hvis han altså ikke flytter op i hovedenden i stedet for. Med tiden har han dog accepteret, at man kan gå med "far" på lufteture uden "mor" - men det er kun af nød. Hasse er den hund i mit liv, der har modtaget mindst træning. Det eneste jeg har behøvet at lære ham, udover basal lydighed, er at jeg indimellem gerne vil bestemme, i hvilken rækkefølge apporteringerne skal hentes - og at Hasse også skal lade andre hente. Det er svært, når han synes at mor helst skal have alt, hvad hentes kan. Når vi går tur, rydder han gerne op for dåser og flasker og hvad der ellers er smidt overalt i vore dage. I huset har han udnævnt sig selv til at hjælpe mor med alt forefaldende arbejde. Taber jeg noget, så vupti er det oppe i min hånd igen. Alle skåle bliver samlet ind, så snart de er tømte. Heldigvis er han høflig, så de andre hunde får lov til at spise i ro og mag først. På markprøver er han sådan: "Sig hvad du vil have og du får det". Hasse går ikke ud for at deltage - han går ud for at vinde. Min fysik er desværre ikke til alt det træning, som vinderklasser kræver - derfor kommer Hasse fremover "kun på opsamlinger". Men vi holder naturligvis formen ved lige med træning hjemme - det gør vi med alle vores hunde."

 

Vi synes jo, at det er nogle kønne hoveder...

Og hvis der er noget, som skal hentes - på vand eller på land - så siger du bare til...

Hvalpenes stamtavle kommer til at se sådan ud: