Lidt om hvorfor og hvordan ...

Vi købte vores første Flatcoated Retriever i 1992. Vi søgte en familiehund, der ville passe ind på landet - og vi valgte flatteren, fordi den er en dejlig livsglad, frisk, charmerende, elegant og aktiv hund.

Hundene er nu blevet en rigtig stor del af min hverdag. Jeg glæder mig over at beskæftige mig med dem og øver især lydigheds- og markprøvetræning.

I sæsonen er der lidt praktisk jagt og en gang imellem snupper vi en udstilling, men det vigtigste er den daglige leg og hygge.

 

Det har også stor betydning for mig at gøre en indsats for at hunde og folk omkring mig har det godt med hinanden.

Derfor har jeg bestået Kennelklubbens opdrætterkursus og jeg har beststået Retrieverklubbens kursus for lydigheds- markprøvetrænere. Jeg er med til at arrangere træning for flattere her i området - og det er særlig vigtigt for mig at nye flatcoat-ejere kommer godt igang.

 

Jeg har jævnligt besøg af "gamle" hvalpekøbere og andre, som gerne vil have tips til småproblemer. Man kan nemlig få en vældig god snak på en tur ud over markerne...

Efter mere end 30 år år har vi opdrættet 10 kuld hvalpe. Jeg nyder meget alle forberedelserne og arbejdet med hvalpene i de første vigtige uger her hos os.

 

Og det glæder mig at følge dem og deres udvikling gennem årene.

 

Det er vigtigt at huske, at langt de fleste Flatcoated Retrievere er aktive hunde, som gerne vil arbejde sammen med deres fører.

Så man skal ikke vælge flatterne alene på grund af deres kønne udseende og smittende glæde ...

 

 

Kærlig hilsen Birthe.